Booking Button
Klinik i Brejning v. Børkop ml. Vejle, Fredericia og Kolding - Telefon: 2650 1352

Eksamensangst

Eksamensangst? …så har jeg et bud på en løsning.

En del mennesker kender det: Koldsveden, der melder sin ankomst, lige før man skal ind til eksamen.

Eller den berømte klap, der går ned i samme sekund, man har sat sig ved det grønne bord.

Eksamensangst skyldes muligvis tidligere oplevelser – f.eks. fremlæggelser, skriftlige og mundtlige eksaminer.

Det ligger i underbevidstheden og kan gøre dig urolig og nervøs, når du tænker på eller skal til eksamen.

Hypnose og hypnoseterapi kan være en mulighed, som kan hjælpe dig med at afdække eventuelle blokerende oplevelser og bearbejde dem.

Ønsker du at vide mere om eksamensangst og hypnose?

Kontakt uforpligtende:

Ann Levin
Master Hypnoterapeut og Hypnotisør

Mail: mail@ann-levin.dk

Tlf: 26501352

Klinik: Poppelvang 15, Brejning, 7080 Børkop
 
*Medlem af NGH USA – National Guild of Hypnotists
*Registreret Alternativ behandler RAB
 
Registreret Alternativ Behandler er Sundhedsstyrelsens kvalitetsmærke, som betyder, at behandleren er godkendt af Sundhedsstyrelsen og lever op til fastsatte kvalitetskrav indenfor uddannelse, videreuddannelse og etik.

 

Eksamensangst-ann-levin-hypnose-angst-eksamen

 


 

Presseomtale,
Brejning den 20. april 2013 

Hypnose er min redning, siger lærerstuderende Anne Sophie Mikkelsen fra Fredericia 

*Nedenstående er et eksempel – det præcise resultat kan variere fra person til person.

Vi kender det alle i større eller mindre grad: Koldsveden, der melder sin ankomst, lige før man skal ind til det grønne bord, eller bare ved tanken om at skulle række en finger i vejret i en større forsamling.

Det er forår og dermed eksamenstid for mange. Og for nogle er det lig med både præstationsangst og decideret eksamensangst. Det var det også for Anne Sophie Mikkelsen allerede inden hun skulle starte på lærerseminariet tilbage i 2012.

– Jeg vidste, at jeg var tvunget til at gøre noget, hvis seminariet ikke skulle blive et helvede for mig, siger Anne Sophie Mikkelsen. Hun opsøger nu for anden gang sin hypnotisør forud for den kommende eksamensperiode. Første gang Anne Sophie valgte at gå til hypnotisør, var det på trods af både skepsis og lidt frygt for, hvad der ville ske! – Man har jo set og hørt så meget om hypnose, bemærker Anne Sophie med et smil. Forinden havde hun faktisk – uden held – forsøgt sig med både gruppesamtaler og psykologbehandling.

Svedeture, hjertebanken og tør i munden

Konkret led Anne Sophie Mikkelsen af svær præstationsangst. Bare tanken om at skulle række en finger i vejret i timerne på seminaret gav fysiske symptomer i form af svedeture, hjertebanken og tør mund. Herudover skulle Anne Sophie igen og igen formulere spørgsmål inde hovedet, før hun turde stille det; og så var det ofte for sent.

– Efter den første session tilbage i september 2012 hos Ann Levin, som er min hypnotisør, var de fysiske symptomer væk, siger Anne Sophie. Hun har netop afsluttet endnu en session hos Ann Levin, for mentalt at forberede sig på den kommende eksamen i maj måned. Og jeg føler mig både meget tryg og klar til den kommende eksamen, siger en glad og lettet Anne Sophie Mikkelsen.

Fakta om hypnose mod eksamensangst

Hypnose er en helt almindelig tilstand, ligesom at dagdrømme eller f.eks., når vi sidder i bilen og kører af sted og så pludselig tænker: “Hov, hvordan er jeg kommet hertil?” Hypnose er en fysisk og mental afslappet tilstand, hvor man har fuld kontrol og ved alt om, hvad der foregår. Under hypnosen slapper den bevidste del af hjernen af, så underbevidstheden bliver mere aktiv. Hypnotisøren kan så komme med nye, positive forslag, som underbevidstheden opfanger og husker. 

Hver session varer 1,5 time og begynder med en coachende samtale, hvor den unges problematik afdækkes, ligesom vi sammen finder ud af, hvordan den unge ønsker at have det mentalt og fysisk, når hun/han er til eksamen.

1-2 sessioner er som regel tilstrækkeligt til, at du kan gå til eksamen med en naturlig anspændthed og være klar til at yde dit bedste  * antallet af sessioner og resultatet er forskelligt fra person til person.